15/06/2026
Så blev det sidste gang til Tumling før sommerferien. Tak for en dejlig sæson 🙏. Tak for lån af jeres skønne børn ❤️. Vi ønsker jer den bedste sommer med masser af sol, is og hygge ⛺️🌞🌿. Husk Sankt Hans i næste uge - medbring en ven, bedstemor, en date, slagteren i Gistrup eller hvad I nu kan finde på 🥳.
09/06/2026
Til senior væbnernes møde i går, blev vi færdige med at pionerer vores gynge. Det har været en del af at øve både kryds- og vinkelbesnøringer inden Landslejren som ligger lige rundt om hjørnet 🪢
08/06/2026
Tumlingene gjorde et ihærdigt forsøg på at finde Danefæ i aften, og vi gik på skattejagt efter Afrikas Stjerne med metaldetektorere. Næste gang er sidste gang i denne sæson og sidste gang med 2. tumlingene (2. Klasse), som rykker op til piltene efter sommerferien. Æv, vi kommer til at savne dem. Hav en skøn uge - vi ses på mandag 🙋♀️🙋🏼♂️
02/06/2026
FDF Gug’s foreningskonto ved Flügger udløser 30% rabat til alle der handler med vores kontonummer: 643613.
Dertil får vi 5% til vores aktiviteter med børn og unge.
Hvis sommerhuset eller hjemmet skal males kan alle bruge vores konto, selv bedstefar og naboen.
02/06/2026
Som så ofte før stod aftenens program på fælles Puslinge- og Tumlinge-møde ved Limfjorden øst for Aalborg ved Hesteskoen. Vi fandt en masse spændende krabber, rejer, muslinger og andet liv i fjordens lave vand. For nogle blev gummistøvlerne for korte og sådan er det jo bare når man hygger sig. Tak for en dejlig aften ved fjorden.
25/05/2026
Så er alle børn og voksne kommet godt hjem fra årets pinsesommerlejr for kredsens puslinge og tumlinge samt et par pilte. Vi har nydt det fantastiske vejr til fulde og været på en fortryllende eventyrlejr med sneglevæddeløb, pandekagebagning, fremstilling af kandiseret frugt, bolchekogeri og en helt masse andet spændende. Søndag drog vi på en 10 km lang hike ud til Dronninglund Slot og Dronninglund Efterskole med spændende poster undervejs. Vi har selvfølgelig også hygge om de fælles måltider og lejrbål og vores maskot W***y fik både prøvet at sove på værelse og i telt. Alle ledere vil gerne takke for en rigtig god lejr!