Peddersens hus

Peddersens hus

Del

Velkommen til Peddersens Hus – et hyggeligt børnehus for børn i alderen 0-6 år. Her skaber vi trygge rammer for fantasi, venskaber og sjove oplevelser hver dag.

Med udspring i universet om Peddersen og Findus fyldes vores hverdag af leg, nærvær og glæde.

Photos from Peddersens hus's post 18/06/2026

Sikke en fantastisk dejlig og hygsom sommerfest vi har haft i dag. Det var en fornøjelse at opleve så mange glade børn og voksne, der var med til at skabe en eftermiddag fyldt med grin, glæde og sommerstemning.

En helt særlig tak til vores engagerede forældreåd, som har lagt tid og energi og i planlægningen af arrangementet. Tak for jeres store indsats.

Og en stor tak til de forældre, der hjalp med opstilling, stod på posterne under lagkageløbet og gav en hånd med, hvor der var brug for det. Jeres hjælp gør en stor forskel og er med til at skabe de gode oplevelser for børnene.

Tak til alle jer, der bidrog til den fælles buffet. Bordet bugnede af lækre retter, og det var endnu et eksempel på det stærke fællesskab, der kendetegner Peddersens Hus.

Her er et lille udpluk af billeder fra dagen. Vi håber, de bringer smil frem og minder jer om en skøn eftermiddag sammen.

Tak for opbakningen, nærværet og fællesskabet. Det er noget helt særligt, når vi samler Aarhus dejligste børn, familier og medarbejdere.

Rigtig god sommer til jer alle.

De bedste hilsner
Fra Peddersen og alle os i Peddersens hus

Photos from Peddersens hus's post 10/06/2026

I dag har vi rigtig fået lov til at opleve naturens kræfter på legepladsen.

Regnen silede ned, vandpytterne voksede, og børnene kastede sig begejstret ud i leg med plask, hop og masser af grin. De mærkede regndråberne på kinderne, fulgte vandets vej gennem pytterne og undersøgte, hvad der sker, når vandet bevæger sig.

Efterhånden som regnen tog til, blev jorden til mudder, og det gav anledning til endnu flere spændende oplevelser. Børnene udforskede med hænder, fødder og sanser og oplevede på nærmeste hold, hvordan vejret kan forandre omgivelserne og skabe nye muligheder for leg.

Imens nogle børn nød regnen og de mange vandpytter udenfor, havde andre mulighed for at udfordre sig selv på motorikbanen i fællesrummet. Her blev der klatret, balanceret, kravlet og øvet motoriske færdigheder

09/06/2026

Kaffeslapperas på kontoret

Anne og en pige fra Dagligstuen mødte op til en kaffe-aftale, som næsten havde skrevet sig selv på forhånd – de havde nemlig begge taget det samme cremefarvede tøj med sorte prikker på, som havde de aftalt det forinden. Store var øjnene og smilende da det gik op for os.

Ved det lille børnebord på kontoret blev der dækket op med det fine kaffestel og lækre babblarne kager, og så var scenen sat.
Her blev der skænket kaffe, serveret kage og delt små samtaler midt i legen.
Tak for smilet og kaffeslapperas.

18/05/2026

Skateboardet - en lille sød historie fra Peddersens hus.

Efter en formiddag fyldt med leg og små eventyr rundt i Peddersens have og hus, blev en af drengene hentet og skulle hjem på sit skateboard – selvfølgelig med hjelm på.

Jeg går mod lågen da jeg skal hente varer ind ….da løber drengens rigtig gode ven mod mig - han har noget vigtig på hjertet, som han bliver nød til at fortælle den sin gode ven. Med stor iver måtte han fortælle, at han faktisk også har et skateboard derhjemme.
Vi går sammen ud af lågen og finder hans gode ven, venens mor og søster på den anden side af lågen.

Så snart de ser hinanden, delte han stolt sit budskab om det, de havde til fælles. Drengen, der skulle hjem, spurgte straks sin ven, om han ville prøve skateboardet. Det ville han meget gerne – han ville nemlig vise, at han kunne stå ovenpå det.

Der stod de så. Nærværende, lyttende og omsorgsfulde, med al tid i verden.

“Hvis du skal prøve mit skateboard, skal du lige have hjelm på - du må gerne låne min”

Han tog den forsigtigt af og hjalp sin ven med at spænde den. Han stillede sig op på skateboardet og stod der i lidt tid - helt stille.Drengen med skateboardet beundrede og anerkendte. Flere små og fine ord fra drengene blev udvekslet over det de havde til fælles.

Et lille øjeblik fyldt med omsorg, fællesskab og glæde. Et af de øjeblikke, der minder os om, hvor smukt venskab kan se ud i børnehøjde.

Jeg nåede kort at møde blikket fra moren, som også hørte deres søde samtale. En lille stund, som varmede langt mere, end ord helt kan beskrive.

13/05/2026

Tak for en helt fantastisk bedsteforældredag i Pedersens Hus.

Legepladsen var fyldt med smil, nærvær, hygge og glade børn, som stolt viste deres hverdag frem. Der blev spist frokost fra picnickurvene, lavet snobrød over bålet, plantet blomster og lavet de fineste navneskilte til planterne.

Tak til alle bedsteforældre og familier for jeres tid, engagement og varme. Det blev en dag fyldt med gode minder, som vi kommer til at glæde os over længe endnu.

Hilsen alle os i Pedersens Hus

03/05/2026

Kom maj, du søde milde ☀️Vi tog imod måneden med en solskinsdag, der føltes som lånt fra et eventyr. Allerede fra morgenstunden drog små eventyrere ud på dragejagt på legepladsen, mens andre tryllede farver frem på papiret eller byggede fantasifulde verdener med LEGO indenfor.

Dørene stod på vid gab, og frugten fra morgencafeen blev nydt i solens gyldne stråler ved bålhytten.

Senere på dagen drog en lille flok små og store på tur til en legeplads i nærområdet, andre cyklede en tur ned til søen, mens resten legede rundt omkring i hver en krog af Peddersens have.

Det var en dejlig 1. maj i Peddersens hus.

Photos from Peddersens hus's post 24/04/2026

Det var den dejligste forårsdag i dag.
Solen varmede legepladsen, og børnene fandt sammen i lege rundt omkring i Peddersens have.
Nogle børn sad koncentreret og fordybet og lavede de fineste perleplader, andre susede frem og tilbage på mooncar-bussen med vennerne og flyttede spande fra den ene ende til den anden. Ved gyngerne blev der givet skub, ventet på tur og grinet højt, når det kildede i maven.

Ved bålhytten legede vi også med faldskærmen, som bølgede op og ned, mens vi sang sammen – og for en stund føltes det hele lidt som magi.

Det var en dag fyldt med leg, grin og gode stunder sammen.

Photos from Peddersens hus's post 26/03/2026

Påskejagt i Peddersens hus.
De ældste Findusbørn holdt samling sammen med alle Gubberne i bålhytten. Her sang vi påskesange, og bagefter gik vi på jagt efter vores rasleæg på legepladsen.
Da alle rasleæggene var fundet, kom påskeharen forbi og byttede dem til et påskeæg, som vi nød ude på legepladsen.
Efterfølgende legede vi gamle påskelege – vi balancerede med æg rundt om Peddersens hus og trillede æg ned ad bakken.
En drøn hyggelig dag med masser af påskestemning 🐣

21/03/2026

Blikkene fulgte en flyver på den klare forårshimmel, mens drengene sendte små vink og høje “Heeeeeeej” mod deres to venner, der tog hjem til Tyskland i januar. Kom snart og besøg os.
🇩🇪

Photos from Peddersens hus's post 21/03/2026

Solen kiggede frem, og vi tog farveladelegen med vandfarver med ud under åben himmel. Der blev lyttet til højtlæsning ved bordbænkesættet, fortalt eventyr under pilen og taget glade ture på rutsjebanen. På gyngerne fandt børnene ro, mens andre udfordrede balancen ved bålhytten.

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Aarhus?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Internet side

Adresse

Aarhus