UCN

UCN

Del

Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

UCN offers more than 35 programmes offering career opportunities for students who pursue careers in a professional context. UCN activities are divided on:
- School of Business
- School of Education
- School of Health
- School of Nursing
- School of Social Studies
- School of Technology
- Continuing & Further education
- Research and Innovation

University College of Northern Denmark awards

25/06/2026

Irina taler fire sprog og drømmer om at blive pædagog - for at få den drøm til at gå i opfyldelse har hun netop bestået den afsluttende eksamen på ’Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge’ på UCN - i daglig tale kaldet FIF 🌍

Irina Titica flyttede fra Moldova til Danmark for 6 år siden for at læse en engelsksproget kandidatuddannelse på universitetet. Siden har hun fundet ud af, at hun gerne vil blive i Danmark og arbejde som pædagog. Men hun havde endnu ikke knækket koden til det danske sprog i en grad, hvor hun kunne søge ind på en videregående uddannelse.

”Så fandt jeg ud af, at man på FIF både får intensiv danskundervisning, lærer en masse om dansk kultur og kommer i praktik. Samtidig med at jeg kunne få SU”, fortæller Irina.

Efter 1 år på FIF føler hun sig nu klar til at læse til pædagog og har netop sendt ansøgningen afsted i håb om at blive optaget på studiet efter sommerferien.

”Jeg har lært så meget om det danske samfund, som jeg aldrig ville have lært på almindelig sprogskole, og fordi vi taler og skriver dansk hver dag på kurset, så er mit danske blevet meget bedre”, siger hun på et letforståeligt dansk.

Irina taler som oftest dansk med sine medstuderende, men nogle gange har sproget været en international blanding. Med mange forskellige sprog blandt de studerende oplever de ofte, at de kan hjælpe hinanden med at oversætte. Irina taler foruden sit modersmål rumænsk også engelsk, russisk og nu dansk.

FIF er et 1-årigt kursus på UCN i Aalborg og Hjørring. Der er studiestart til september, og ansøgningsfristen er 10. august via ucn.dk

24/06/2026

Oliver læser på UCN i Hjørring, hvor han har valgt den særlige idrætsprofil på læreruddannelsen. Han elsker idræt og nyder sammen med sine medstuderende godt af en campus, der ikke bare har hal og boldbaner men også egen svømmehal, klatrevæg og tæt til naturen.

Når du vælger idræt som profil, får du idræt på seks semestre i stedet for fire semestre. Derudover får du valgfagene svømning og friluftsliv, så profilen er for dig, der ikke kan få nok af sport og bevægelse 🏃‍♀️🏊‍♀️🛶

23/06/2026

65 timer efter Maria fødte sin søn, sad hun til eksamen 😁💪

Nu har hun klaret hele seks af slagsen - bare fire uger senere. Selv uden en nyfødt baby lyder det lidt hårdt 😅

Maria læser til finansøkonom på 2. semester i Aalborg og går nu på velfortjent barsel.

"Det har krævet fokus, disciplin og en del viljestyrke. Men det er lykkedes, og jeg er virkelig stolt. Med en nyfødt på armen og en helt uvurderlig opbakning fra min mand, familie, venner og studiekammerater har jeg nu gennemført alle 6 eksamener med resultater, jeg er virkelig tilfreds med," fortæller Maria Svensk Lynge.

Efter en karriere som kosmetiker sadlede hun sidste år om og startede på UCN. Hun drømmer om at få en fod inden for i ejendomsadministrationsbranchen - og her er finansøkonomuddannelsen i hvert fald det helt rigtige valg.

Med de veloverståede eksamener er det første år af studiet klaret, og det har betydet meget for Maria at nå i mål med det. Nu kan hun gå direkte videre med tredje semester efter barslen.

Maria bor i Aalborg sammen med sin mand, deres fine lille dreng og en storesøster på tre år. Hun glæder sig til at starte på uddannelsen igen om et års tid 👏

Photos from UCN's post 21/06/2026

Kreativitet skaber fællesskab på tværs af kulturer 🩷
I anledning af Grønlands nationaldag har pædagogstuderende fra UCN sammen med beboere fra området omkring Grønlands Torv skabt smukke papirblomster inspireret af Grønlands nationalblomst, niviarsiaq 🌸

Workshoppen blev afholdt fredag og er en del af 9210-projektet, hvor UCN, Aalborg Kommune og boligforeningerne blandt andet arbejder sammen om at styrke trivsel og fællesskab i lokalområdet. Snakken gik da også livligt blandt deltagerne på workshoppen.

De studerende har et valgfag med fokus på kreativitet og æstetik, hvor de arbejder med, hvordan kreative aktiviteter kan skabe relationer og fællesskaber i praksis.

Pædagogstuderende Trine Kolind fortæller:
”Det har været rigtig spændende at lave den her aktivitet sammen med beboerne, der kom forbi. For mig er det ekstra særligt, fordi jeg selv bor i lokalområdet. Samtidig har det været spændende at samarbejde med mine medstuderende på en helt anden måde end i undervisningen. Der er stor forskel på at sidde omkring et bord og brainstorme og så stå sammen og få en aktivitet til at fungere i praksis.”

I dag bliver de farverige blomster udstillet i Aalborg Zoo som en del af markeringen af Grønlands nationaldag.

18/06/2026

Tillykke til alle UCN’s dimittender 🍾
Kæmpe smil, tårer i øjnene, jordbær og champagne 😍 Det er bare den bedste tid på året, hvor man kun kan blive i godt humør ved at komme på campus.
God fejring og god sommer til alle vores dimittender 🤩

17/06/2026

Claudia er lige blevet radiograf – og allerede på tirsdag starter hun i sit første job 😀👏

Efter 3,5 år fyldt med studier og praktik er hun nu færdiguddannet. En stor milepæl, der både føles fantastisk og lidt surrealistisk.

"Det er en vild form for lettelse – men også lidt mærkeligt pludselig at være færdig. Det tog faktisk et døgn, før det helt gik op for mig. Nu er jeg voksen på papiret," fortæller Claudia Duedal Højbert, der var oppe til eksamen i mandags.

Det nye job er i Stråleterapien på Aalborg Universitetshospital, hvor Claudia også har været i praktik – i første omgang i et vikariat.

"Nu glæder jeg mig helt vildt til at bruge mit fag. Det er det, jeg har gået og ventet på – og jeg er virkelig glad for at kunne starte så hurtigt."

Undervejs på uddannelsen har Claudia også været i praktik i udlandet og været en del af HEROES-alliancen.
En stor europæisk uddannelsesalliance, UCN er med i, og som giver studerende og ansatte en masse spændende muligheder for at samarbejde på tværs af lande inden for uddannelse, forskning og innovation. Faktisk er Claudia den første HEROES-alumne fra UCN 👏

Den nye titel bliver fejret fredag på Gjøl hos svigerforældrene, og på mandag samles alle de nye radiografer til dimission på vores sundhedscampus i Aalborg.

Kæmpestort tillykke 🎉

Photos from UCN's post 16/06/2026

Annette og Trine har fået deres store drøm opfyldt. De er blevet sygeplejersker 😁

For 2,5 år siden begyndte de på det første hold for SOSU-assistenter, der gerne ville læse til sygeplejerske. Et særligt forløb, hvor de studerende kan tage det meste af uddannelsen online og arbejde imens.

Nu kan over 30 af dem kalde sig sygeplejersker – heriblandt Annette og Trine, der klarede den afsluttende eksamen med bravur 🎉

"Det er kæmpestort. Den drøm, jeg har haft i rigtig mange år, er nu opnået. Jeg glæder mig helt vildt til at træde ind ad døren som sygeplejerske. Jeg har i praksis arbejdet med mange af opgaverne før – men nu har jeg det rigtige bevis og er på lige fod med mine sygeplejerskekolleger. Det betyder virkelig meget," fortæller Trine Lauridsen.

Undervejs har de begge haft travlt med både arbejde og studie – og det har krævet noget særligt at få hverdagen til at fungere.

"Det har været hårdt arbejde at balancere studie, arbejde og privatliv – og helt afgørende, at jeg er gået ned i tid undervejs. Jeg er virkelig stolt over, at jeg er nået i mål, og jeg har opdaget, at jeg kan meget mere, end jeg selv troede," fortæller Annette Mørch.

Annette og Trine er enige om, at de ikke var begyndt på uddannelsen uden det fleksible forløb.

De arbejder i dag sammen på Kirurgisk Afdeling på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Trine har været der i flere år, mens Annette for nylig er skiftet dertil. Under uddannelsen har de begge været tutorer og været med til at støtte nye studerende på de efterfølgende hold.

I alt går omkring 80 studerende på det særlige forløb, vi kalder ”Sygeplejerske for SOSU-assistenter”. Næste hold begynder til februar.

Stort tillykke til jer alle sammen 👏

08/06/2026

Sygeplejersker drikker Pepsi Max og lærere indtager store mængder kaffe 🥤☕ En skrøne? Ikke ifølge vores studerende, når vi spørger om deres overraskende læring fra praktik.

Vidste du, at praktik er en vigtig del af alle UCN’s uddannelser? En fantastisk mulighed for at omsætte teori til praksis – og lære ting man ikke havde forventet.

Photos from UCN's post 05/06/2026

53 seje UCN’ere til Grundlovsløb! 🏃‍♀️💨
 
Både studerende og medarbejdere fra vores campus i Hjørring snørede skoene, da løbet i dag fejrede 40-års jubilæum.
 
Uanset om distancen stod på 6 km, 10 km eller et halvmaraton, var humøret højt hele vejen. Nogle løb, andre gik, men fællesskabet var i top (og benene nok lidt trætte bagefter) 😉💪
 
Send et 👏 til alle de seje deltagere!

03/06/2026

Kom til Åbent Hus på UCN i Aalborg og Thisted onsdag 10. juni kl. 16.30 - 18.00 🏫 Her kan du få en snak med vores studerende, undervisere og vejledere.
Komme på rundvisning på campus og blive klogere på, hvilken uddannelse, der er den rette for dig.
Læs mere om Åbent Hus på ucn.dk

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Aalborg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Internet side

Adresse


Selma Lagerløfs Vej 2
Aalborg
9220

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 15:30
Tirsdag 08:00 - 15:30
Onsdag 08:00 - 15:30
Torsdag 08:00 - 15:30
Fredag 08:00 - 15:00