danmarkshistorien.dk

Farvel og på gensyn!
I dag flytter danmarkshistorien.dk ind hos Lex - Danmarks Nationalleksikon.

Fremover kan du finde alle de gode artikler, du kender fra Danmarkshistorien på 👉 danmarkshistorien.lex.dk.

Tak for din interesse i vores fælles fortid. Vi håber, du fortsat vil fordybe dig i historisk viden på vores nye adresse hos Lex.

Glædelig 4. søndag i advent!

I går var det vintersolhverv og årets korteste dag. Det betyder også, at vi nu går lysere tider i møde.

Ved vintersolhverv fejrede vikingerne, at solen igen begyndte at vende tilbage. Nogle mener, at den førkristne jul netop lå ved vintersolhvervet den 21. eller 22. december.

Julen var en rituel begivenhed, som var knyttet til tiden midt på vinteren. Her drak, spiste og ofrede man, og formentlig blev gildet afholdt i en af de store halbygninger, hvor stormanden residerede.

Klik på linket og læs meget mere om jul i vikingetiden og den tidlige middelalder 👇

Jul i vikingetiden og den tidlige middelalder Julen, som vi kender den i dag, er en kristen fest. Men ordet jul (oldnordisk: ’jól’) anvendtes længe før, kristendommen slog rod i Danmark. ’Jul’ var en betegnelse for fester, der blev afholdt om vinteren, ofte når dagene igen begyndte at blive længere. Men det er svært at sige noget ...

Dronning Phillippa (1394-1430) er vel danmarkshistoriens mest anonyme regent. Anonymiteten skyldes formodentlig, at Philippa står i skyggen af sin navnkundige svigermor, dronning Margrete 1. (født 1353, regent 1387-1412).

Og det har næppe hjulpet, at Philippas mand, Erik af Pommern (født ca. 1382, regent 1412-1439, død 1459), blev afsat af det danske rigsråd i 1439, hvorved hele det politiske system, som hendes dronningemagt kan associeres med, blev bragt til et brat ophør.

Til trods for manglende historieskrivning står Philippa som en af danmarkshistoriens stærke og handlekraftige dronninger. Hun værnede om den dynastiske videreførelse og involverede sig aktivt i udenrigspolitiske forhold.

Læs meget mere om dronning Philippa her. 👇

Dronning Philippa, 1394-1430 Dronning Phillippa (1394-1430) var gift med den danske konge Erik af Pommern (født ca. 1382, regent 1412-1439, død 1459) og står til trods for manglende historieskrivning som en af danmarkshistoriens stærke og handlekraftige dronninger. Hun værnede om den dynastiske videreførelse og involvered...

Glædelig 3. søndag i advent!

I dag har vi fundet lidt guld frem fra gemmerne i form af vores artikel om konge- og julekost i kolonitidens Grønland.

Fra midten af 1700-tallet indtil 1960’erne var kongens fødselsdag og juleaften ganske særlige begivenheder i Grønland. På dagene blev der uddelt europæisk
proviant, kaldt konge- og julekost, til grønlænderne.

Læs meget mere i artiklen her. 👇

Konge- og julekost i kolonitidens Grønland, ca. 1720-1966 Fra midten af 1700-tallet indtil 1960’erne var kongens fødselsdag og juleaften ganske særlige begivenheder i Grønland. På dagene blev der uddelt europæisk proviant, kaldt konge- og julekost, til grønlænderne. Den årlige uddeling blev gerne ledsaget af det helt store statslige og religiøse...

Midtjylland er kendt som centrum for dansk mode- og tekstilindustri. Industrien voksede ud af egnens århundredgamle tradition for uldproduktion. Det blev i 1900-tallet landets dominerende tekstilområde, godt hjulpet på vej af Staunings politik i 1930’erne og Kampmanns reformer i 1950’erne.

Det skabte et industriboom, hvor det midtjyske område på få årtier forandrede sig fra landbrugssamfund til blomstrende industriøkonomi. Et boom, som i samtiden blev kendt som miraklet på heden.

Klik på linket for at læse den nye artikel.👇 Du kan også læse mere i bogen ‘Uld-jydens triumf’ af Kristine Holm-Jensen, der netop er udkommet i dag som en del af serien 100 danmarkshistorier på Aarhus Universitetsforlag.

Miraklet på heden – Den midtjyske tekstilindustri Midtjylland er kendt som centrum for dansk mode- og tekstilindustri. Industrien voksede ud af egnens århundredgamle tradition for uldproduktion. Det blev i 1900-tallet landets dominerende tekstilområde, godt hjulpet på vej af Staunings politik i 1930’erne og Kampmanns reformer i 1950’erne. De...

Glædelig 2. søndag i advent!

Kender du historien om honninghjertet, hvis chokoladeovertræk og glansbillede minder de fleste om ”den gode gamle jul”?

Kagens historie går langt tilbage, helt nøjagtigt går traditionen med kagens krydderisammensætning tilbage til det antikke Grækenland. Kagen er gennem historien blevet spist af fastende munke, fragtet til og fra forskellige europæiske lande og klostre for til sidst at ende i den herrnhutiske brødremenighedsby Christiansfeld. Her introducerede to tyske bagere i slutningen af 1700-tallet den krydrede kage for byen, og snart blevet kagen anerkendt og landskendt i hele Danmark.

Læs mere om honningkagens historie ved at klikke på linket. 👇

Honningkagens historie i Danmark, ca. 1500- Kager bagt med mel og krydderier og sødet med honning kendes helt tilbage fra middelalderen. Det var især i middelalderens europæiske klostre, at munkene spiste de hårde, krydrede kager for ikke at bryde deres faste. Senere spredte den pebrede kage sig ud i Europa, hvor den i Tyskland kom til at...

Christian 4.s datter Leonora Christina (1621-1698) havde et ganske særligt handlerum. Som medlem af Europas højt uddannede, rige og magtfulde elite havde hun i den første del af sit liv langt flere muligheder end de fleste i samtiden.

Til gengæld var der snævre rammer for hendes liv i de mere end 24 år, hvor hun var fængslet grundet mistanke om medskyld i sin mand, Corfitz Ulfeldts, forræderi mod den danske konge. Og som kvinde var hendes udfoldelsesmuligheder livet igennem begrænsede.

Selv valgte hun at fokusere på mulighederne snarere end begrænsningerne, da hun i 1673 skrev sin selvbiografi i fængslet i Blåtårn. For at nå et internationalt publikum og markere sit europæiske niveau skrev hun på fransk, som hun beherskede fremragende.

Klik på linket for at læse mere om Leonora Christina. 👇

Leonora Christinas handlerum Christian 4.s datter Leonora Christina (1621-1698) havde et ganske særligt handlerum. Som medlem af Europas højt uddannede, rige og magtfulde elite havde hun i den første del af sit liv langt flere muligheder end de fleste i samtiden. Til gengæld var der snævre rammer for hendes liv i de mere ...

For 127 år siden blev artiklen "Pigehandel" trykt i Social-Demokraten den 4. december 1897.

Artiklen omhandlede handel med danske piger til bordeller i Rusland, og indeholdt endda et interview med en pige, som angiveligt var vendt tilbage til Danmark efter et ophold sammesteds. Det er i dag svært at sige noget præcist om de faktiske forhold ved kvindens rejse til Rusland.

I årtierne omkring år 1900 bragte flere danske aviser artikler om den såkaldte ’hvide slavehandel’, det vil sige handel med kvinder fra Europa til prostitution i Afrika, Asien, Rusland, Syd- og Nordamerika.

Klik på linket for at læse hele avisartiklen. 👇

"Pigehandel", i Social-Demokraten 4. december 1897 I årtierne omkring år 1900 bragte flere danske aviser artikler om den såkaldte ’hvide slavehandel’, det vil sige handel med kvinder fra Europa til prostitution i Afrika, Asien, Rusland, Syd- og Nordamerika. Artiklerne fortalte typisk om unge arbejderpiger, som blev lokket til udlandet under l...

Glædelig 1. søndag i advent!

I dag er det også den 1. december, hvilket betyder, at de første afsnit af diverse tv-julekalendere bliver sendt.

Siden 1960'erne har tv-julekalendere været en fasttømret tv-tradition i Norge, Sverige og Danmark.

Mange julekalendere benytter en eller anden form for historisk ramme til sin handling. 'Absalons Hemmelighed' fra 2006 og 'Pagten' fra 2009 omhandlede f.eks. henholdsvis Københavns grundlægger, biskop Absalon, og N.F.S. Grundtvig og hans menneskesyn.

Klik på linket for at læse meget mere om historieformidling i tv-julekalendere. 👇

Historieformidling til børn i tv-julekalendere I Norge, Sverige og Danmark er tv-julekalenderen siden 1960’erne blevet en fasttømret tv-tradition. Med en blanding af folkeminder, myter, musical og historie underholder julekalenderne mange tv-seere i december måned. Tv-julekalenderne har traditionelt høje seertal, og børn er en stor del af ...

I årene mellem 1589 og 1602 blev fire danske prinsesser, der var døtre af Frederik 2. (født 1534, regent 1559-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557–1631), indgiftet i en række af Nordeuropas mest prominente, protestantiske hoffer.

Kongedøtrene havde gennem deres opvækst modtaget en grundig uddannelse, så de kunne begå sig som fyrstehustruer og agere i et omfattende netværk af dynastiske forbindelser.

Da Frederik 2. døde i 1588, var børnene alle mindreårige, og Sophie engagerede sig i deres videre uddannelse, herunder uddannelsen af døtrene Elisabeth (1573-1626), Anna (1574-1619), Augusta (1580-1639) og Hedevig (1581-1641).

Klik på linket for at læse mere om kongedøtrene. 👇

Frederik 2. og Sophie af Mecklenburgs døtre som politiske aktører og netværksdannere - en brud fra Danmark I årene mellem 1589 og 1602 blev fire danske prinsesser, der var døtre af Frederik 2. (født 1534, regent 1559-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557–1631), indgiftet i en række af Nordeuropas mest prominente, protestantiske hoffer. Kongedøtrene havde gennem deres opvækst modtaget en grundig ud...

For 738 år siden blev det sidste kongemord i danmarkshistorien begået.

Mordet på Erik Klipping i Finderup den 22. november 1286 er aldrig blevet opklaret, og med god grund, for vi ved meget lidt med sikkerhed om mordet.

Gennem tiden har der været mange mistænkt for drabet, der angiveligt skulle være udført med 56 knivstik.

I Ryd Klosters Årbog blev mordet beskrevet således: "1286 … Kong Erik blev dræbt på sit leje St. Cecilie nat af dem han havde sat højest blandt sine egne folk, han fik 56 sår…"

Dyk ned i gåden om mordet på Erik Klipping ved at klikke på linket.👇

Gåden om mordet på Erik Klipping i Finderup i 1286 Det sidste kongemord i danmarkshistorien blev begået den 22. november 1286, da Erik Klipping (født 1249, regent 1259-1286) blev myrdet i landsbyen Finderup ved Viborg. Mordet på kongen er aldrig med sikkerhed blevet opklaret og forbliver derfor en gåde, men gennem tiden har der været mange mist...