12/06/2026
Er dit barn lige blevet testet for ordblindhed?
For mange forældre kan det give både lettelse og nye spørgsmål. Hvad betyder testen egentlig? Hvilken hjælp har barnet brug for? Og hvordan støtter man bedst derhjemme uden at gøre læsning og stavning til en kamp?
Hos Ordblindetræning har vi samlet en række videoer om ordblindhed, hvor både børn og forældre deltager – sammen med Thomas Mose og Mikael Højbjerg fra Ordblindetræning.
Videoerne er også relevante for forældre til børn, der er testet gule, og som derfor kan have brug for støtte, struktur og gode strategier i arbejdet med læsning og stavning.
Videoerne giver konkrete råd, forklaringer og inspiration til, hvordan du som forælder kan forstå og støtte dit barn i hverdagen.
Se videoerne her:
https://ordblindetraening.dk/videoer
18/05/2026
☀️ Sommerskole 2026 for børn og unge med ordblindhed
Intensive ugekurser med fokus på læsning, stavning, LST, motivation og selvtillid.
📍 Aarhus: uge 27
📍 København: uge 27 og 32
📍 Odense: uge 27
📍 Esbjerg: uge 32
En stærk start på det nye skoleår 💚
Læs mere her:
https://ordblindetraening.dk/kurser/ugekursus-sommerferien
Tilmelding pr. mail:
[email protected]
28/04/2026
Vi deler det, der virker – deltag i vores gratis webinar for forældre og vind et gratis ugekursus i Odense, Esbjerg, Aarhus eller København.
Vi er både stolte og rørte over, hvor mange der allerede har set vores filmserie 🎬, og ikke mindst over den stærke respons fra forældre, der kan genkende deres egen hverdag i fortællingerne. Det har bekræftet os i, hvor vigtigt det er at sætte fokus på, hvordan det er at leve med ordblindhed som barn og som familie.
Se filmene her: https://ordblindetraening.dk/videoer
Derfor inviterer vi nu til et inspirerende webinar 💻, hvor vi deler viden, erfaringer og konkrete redskaber, som I kan bruge med det samme derhjemme. I får indsigt i den nyeste viden om ordblindhed, praktiske strategier til at støtte jeres barn og et ærligt indblik i, hvordan vi arbejder med børnene hos Ordblindetræning, og hvad der rent faktisk skaber udvikling.
📅 Webinaret afholdes tirsdag d. 26. maj kl. 16–17
Webinaret afholdes af Thomas Mose, som både er fagperson og far til en dreng i 5. klasse med læseudfordringer. Han forstår derfor jeres situation indefra og deler både sin faglige viden og sine personlige erfaringer.
Oplever I, at jeres barn kæmper med at læse eller stave, så er dette webinar skabt til jer. Det gælder, uanset om jeres barn er testet i gul eller rød kategori, eller endnu ikke er blevet testet.
🎁 Som en del af webinaret trækker vi lod blandt deltagerne om et gratis kursusforløb på en af vores afdelinger i Esbjerg, Aarhus, Odense eller København til en værdi af 7.900 kr.
👉 For at deltage i konkurrencen skal du:
Være tilmeldt og deltage i webinaret 💻
👉 Du er selvfølgelig også meget velkommen til at like og dele opslaget 👍📲
📩 Tilmelding til webinaret sker på mail: [email protected]
Konkurrencen er ikke sponsoreret, støttet af eller administreret af Facebook, og er ikke associeret med Facebook.
24/04/2026
UGEKURSER HOS ORDBLINDETRÆNING
Hos os får dit barn målrettet undervisning, der tager udgangspunkt i præcis det, der skal til for at rykke fagligt.
Vi underviser ikke i “pakker” – vi underviser i dit barn. Derfor tilrettelægger vi altid undervisningen individuelt med afsæt i dit barns faglige niveau, alder og konkrete skolekrav.
Læse-skriveteknologi (LST) er en central del af undervisningen. Vi arbejder målrettet med, at dit barn lærer at bruge teknologien funktionelt, strategisk og selvstændigt i sine egne opgaver. Når teknologien bruges rigtigt, bliver den et reelt og effektivt redskab.
Undervisningen sammensættes på baggrund af en konkret faglig vurdering. For nogle børn arbejder vi intensivt med sammenhængen mellem lyd og bogstav, så fundamentet bliver styrket. For andre er fokus på morfologiske strategier – altså hvordan ord er bygget op – hvilket styrker både læsning, stavning og forståelse, særligt i længere fagord.
Vi arbejder også med digitale læsestrategier, så dit barn lærer at navigere mere sikkert i tekster og finde relevant information effektivt.
For de ældste elever handler det ofte om at skabe overblik, sikkerhed og gode strategier frem mod prøverne – så de ved, hvad de skal gøre, også når der er tidspres.
Fælles for alle forløb er, at vi kobler undervisningen direkte til dit barns skolehverdag. Det gør det lettere at omsætte det lærte med det samme.
Vores undervisning er praksisnær, motiverende og bygger på veldokumenterede metoder. Følgeforskning viser, at vores elever forbedrer både læsning, stavning og trivsel.
Bag undervisningen står Mikael Højbjerg og Thomas Mose – begge uddannede ordblindelærere/læsevejledere og cand.pæd. i didaktik med mange års erfaring.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvad der vil give bedst mening for dit barn.
Læs mere her:
https://ordblindetraening.dk/kurser/boern-og-unge