21/04/2025
Det er stadig mig, de venter på…”
Jeg sagde:
👉 “Tag ansvar.”
👉 “I behøver ikke spørge hver gang.”
👉 “I har min tillid.”
Men alligevel...
Så venter de.
Spørger.
Tjekker lige.
Og jeg?
Jeg sidder med kalenderen, inboxen – og følelsen af at være flaskehals i mit eget team.
For et par år siden begyndte jeg at spørge mig selv:
👉 “Er det egentlig mig, der holder dem tilbage – uden at ville det?”
Det korte svar:
Ja.
Jeg havde sagt “du må gerne tage ansvar” –
men min adfærd sagde: “Jeg tjekker lige, om det er rigtigt.”
🛠️ Her er hvad jeg begyndte at gøre anderledes:
1️⃣ Jeg lavede en liste:
→ Hvad spørger de mig om, som de faktisk selv kunne afgøre?
2️⃣ Jeg tog det op med teamet – ikke som kritik, men som tillid.
3️⃣ Jeg lod være med at svare.
Ikke for at være passiv – men for at give plads.
Det gjorde noget.
Ikke overnight.
Men over tid begyndte de at handle før de spurgte.
De mærkede, at jeg mente det.
Og jeg mærkede, at ledelse ikke er at have alle svarene –
men at skabe rum, hvor andre tør tage dem.
📌 BONUS-tip:
Lav en hurtig øvelse:
📝 Skriv 3 beslutninger ned, du lige nu tager –
som dit team kunne tage.
Spørg dig selv:
➡️ Hvad holder dig tilbage fra at slippe dem?
(Små indsigter. Store ændringer.)
👉 Kender du det her?
👉 Hvad har du gjort for at give ansvar videre – uden at miste retning?
💬 Del gerne – jeg elsker at høre, hvordan andre ledere tackler det her i praksis.
30/03/2025
17/04/2024
16/04/2024