Helikopter fra Narsasuaq til Narsaq 🚁
Det kolde nord
Informationsside til at gøre jer andre rigtig godt misundelige indtil modsatte er bevist
01/09/2021
Opdatering.
D. 13/07 kom Kathrine til Kangerslussuaq hvor vi mødtes. På dagen tog vi en tur til indlandsisen, nærmere Russel gletsjer hvor vi bl.a. så Moskusokser, rensdyr og selvfølgelig den mægtige indlandsis på helt tæt hold. Samme dag drog vi få km ind på Arctic Cirkel Trail. De kommende 6 dage stod på vandring i den eventyrlige grønlandske natur, hvor vi igen blev taget imod at kæmpe dale, store vandfald, imponerende søer samt et helt eminent dyr liv. Moskusokser, polarhare, ryper, ræve og rensdyr på helt tæt hold prydede turen på 165km. 6 dage skulle det tage os at gå ruten som stærkt kan anbefales.
Efterfølgende blev jeg sendt nord på til Ilulissat for at hjælpe til med driften af Royal Greenlands fabrik i byen. En tur der var farvet af rigtig mange arbejdstimer, men der blev dog plads til nogle oplevelser. Bl.a. fik jeg fedtet mig til en sejltur med Pavia i isfjorden på jagt efter hvaler. Desværre ingen af dem, men utroligt smukt. Min eneste fridag i perioden blev udnyttet på lidt vandring. Gik af blårute da jeg spottede et par pukkelhvaler langt ude i fjorden tæt ved isen. Dum som jeg er besluttede jeg mig for at løbe mod dem langs kanten i håbet om at komme på tæt hold. Det lykkes til stor tilfredsstillelse med kun 150m over til tre voksne pukkelhvaler. Lidt havde jeg bidt mærke i at jeg var kommet et godt stykke ud og derfor viste det sig at der nu var 3 timers gåtur tilbage til Ilulissat (S**T Happens). 3 uge gik og jeg kom tilbage til sisimiut og Kathrine. Det blev til en weekend inden Kathrine rejste til kangerslussuaq for at deltage i extreme-E. Nu er vi dog endelig igen sammen og kan se frem til det den næste lange stykke tid.
Dagen i dag har stået på sejltur med vores gode grønlandske ven Ove, der har vist os de to nordlige fjorde fra Sisimiut og tage os med ud til hans hytte.
På tur
10/07/2021
Mod nordlige himmelstrøg 🐋
En overflod af indtryk og oplevelser har ramt mig og af de årsager vil jeg lade billederne tale for sig selv
Tirsdag står den på Arctic Cirkel Trail sammen med Kathrine Sørensen
24/06/2021
Sisimiut News
Jeg er nu gået ind i min 3. uge her i Grønland og indtil nu har tiden været spækket med nye indtryk og oplevelser. Dagene virker for kortet på trods af at der der lyst 24 timer i døgnet.
Jeg startede eventyret i karantæne dvs. ingen shopping. ærgerlig ærgerlig nu det er det jeg går så meget op i, så måtte benytte tiden udendørs. Betydningen af dette er jeg har fået gået talrige km i by og nærliggende område af Sisimiut, fået gået de gængse vandreturer (op til flere gange) og set i de fleste kroge af det lille isolerede samfund.
vandreturerne består af bl.a.
- Præstefjeldet som er ligger ved lufthavnen og er en kort men ganske hård tur op på toppen på ca. 550m.
- Ufo'en som er en ufo lignende shelter på den anden side af en højderyg imellem to dale øst for byen.
-Kællingehætten som umiddelbart er det højst liggende bjerg i området med sine knap 800 højdemeter.
Fiskeriet er eminent og rygtet om bid på vært kast taler sandt. Tilfredsheden af at have fanget sin egen aftensmad (på trods af hvor nemt det er) fantastisk.
Udover vandringen og fiskeri har tiden også budt på Grønlands nationaldag, hvor et proppet program for dagen var etableret. Var tilskuer til sælfangst konkurrence, hvor vinder var fundet efter blot 15min og 2. og 3. pladsen havde en intens kamp og var i mål næsten samtidigt efter 25min. Dagen bød også på hvalkød smagning. En speciel oplevelse med en bøf lignende og strukturmæssigt stykke kød som smager af fisk. Har ikke helt dannet min mening om dette, men labbede da 2 stykker i mig på dagen.
Ikke alt er fritid og har derfor haft min spæde start ved Opmatic Greenland. Jeg indgår i et stort team her ved headquaters i Sisimiut bestående af direktør Bjørn og lead elektriker Malthe.
Der er tale om en opstartsfase i et land, hvor ikke alt er som der hjemme og derfor kræver det stor fremsynethed og begår sig i som er noget jeg skal tilegne mig (forhåbentlig). Derfor er tiden jobmæssigt primært gået på etablering af lager.
Hvad er der i vente?
Jo det skal jeg sige dig. Hvis alt går efter planen vil den kommende tid byde på:
- Rejse til Kullorsuag (arbejdsrelateret)
- forberedelse og opsætning af ny krabbelinje (stort projekt) for Royal Greenland's fabrik i Sisimiut
- Vandring af Arctic Cirkel Trail fra Kangerlussuaq til Sisimiut
Eventyret i Grønland er startet. Her på siden vil jeg forsøge i ny og næ at opdater folk om livet, oplevelserne og naturen i Grønland 🐬🐬
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Type
Internet side
Adresse
Sisimiut
3